Event 23 Tantra Kaula Yoga

Facebook

Gruppe

Instagram

Facebook

Side

Event 23

Kl. 09:00-10:15 Søndag

Remisen/Tøjhushaven

 

Tantra Kaula Yoga

Mange associerer ordet Tantra med seksualitet, men Tantra Yoga er meget mere end det, og undervisningen handler ikke om seksualitet.

Tantra Yoga er en praksis, der lærer kroppen at meditere. Ved hjælp af åndedrættet og blide asanas (øvelser) - der sætter fokus på afslapning - træner du din krop og sind til at komme i en dyb meditativ tilstand.

I modsætning til mange andre yogaformer, hvor der lægges vægt på, hvilke muskler der arbejder, og hvor det strækker, fokuserer Tantra Yoga på den del af kroppen der slapper af. At slappe af er ikke noget du kan presse dig selv til. Dyb afslapning kommer, når du overgiver dig og accepterer det nu, der er.

Der er fokus på dig som et helt væsen og på dit indre selv. Når du har kontakt til dit inderste, kan du leve dit liv i frihed uden begrænsninger. Du lærer at følge din intuitive kropsfornemmelse og ikke fokusere på et perfekt ideal – hverken i yogaen eller i hverdagen.

Yoga handler ikke om konkurrence og dit fysiske udseende, hvor dit værd måles på, hvor smidig du er.

Yoga fokuserer på dig som et helt væsen, og på hvordan du har det inden i.

For alle uanset erfaring

 

 

 

Om underviseren:

Hening Victor Wilsten

Tidligere ansat i Nordea og har efter min pensionering i 2009 været passioneret yogaudøver.

Jeg har taget intensive yogauddannelser og deltaget på mange retreats i Danmark, Sverige, Indien, Thailand, Mexico og Bali.


Har derudover følgende yogalæreruddannelser, kontrolleret af Yoga Allience: RYS 200 i Tantra Yoga fra Shri Kali, Indien, 2014 RYS 250 i Hatha Yoga fra Agama, Thailand, 2015

Efter mange år i København/Malmö flyttede jeg sammen med min hustru Irrene til Randers i 2012 og deler min tilværelse mellem vores boliger i Randers og i Ban Phu Noi i Thailand.

Jeg har de seneste 5 år undervist regelmæssigt begge steder. I Randers har jeg bl.a undervist i juli måned - “Gratis sommeryoga i Tøjhushaven”.
I 2015 tog jeg sammen med Irrene initiativ til at danne foreningen YogaRanders, hvor vi begge er aktive i bestyrelsen. Jeg ønsker at dele min passion for yogaen - og ikke mindst den underliggende filosofi og livsstil - med så mange som muligt.

Se mere: www.wilsten.com

Copyright @ All Rights Reserved