Event 30 Gong-Bad

Facebook

Gruppe

Instagram

Facebook

Side

Event 30

Kl. 11:15-11:45 Søndag

Solsalen - FOF

 

GONG-BAD

 

Hvad gør denne EARTH gong?????

Tja der er mange svar... det hurtige svar er nok, at lyden fra gongen omfavner din indvendige sindstilstand og måske endda transformere den i en anden og dejligere retning.

Dermed forløses stress, angst, ptsd, og mange andre tilstande i nervesystemet.

Det er den hurtigste, mest enkle, og "billigste" måde at ændre sindet og psyken på...

Gongen er ikke et nyt fænomen men er tusind år gammel ligesom yogaen.... og har altid været kendt for sine healende lyde.

Min earth gong er lyden af moder jord. Gaias melodi. Derfor "spiller" cellerne i kroppen så fantastisk sammen med lyden af netop denne gong. Og grunden til jeg ønskede mig netop denne earth gong er fordi vi mennesker er jo tit for meget i vores dejlige hoveder og glemmer tit at komme ned i kroppen og mærke efter (deraf stress i krop). Lyden fra denne gong sender krop og sind i knæ og skaber den vildeste grounding og jordforbindelse. Man suges bogstaveligt ned i underlaget og mærker tyngde og lethed på samme tid.

 

 

Om underviseren:

 

Jeg hedder Lise Pilgaard og er 41 år. Jeg har 2 børn her på jorden, og 1 himmelbarn plus 2 bonusbørn. Jeg har dyrket yoga i snart 20 år. ☺

Jeg kan huske i mine helt yngre år, at jeg lavede noget der dengang hed Callanetics ☺ Jeg har altid elsket at bruge min krop, men på den ordentlige måde, ikke bare træning, men træning hvor jeg TÆNKTE samtidig, og var opmærksom på min krop mens jeg brugte den. Som 17-18 årig stødte jeg på de 5 tibetaner og syntes de var sjove. Men de var alligevel ikke helt nok for mig.

I 1998 tog jeg så på min første YOGA workshop fordi det blev lidt for ensformigt at lave yoga fra mine yoga DVD hjemme på mit lille bitte stuegulv. Og på denne workshop blev jeg afhængig.

Jeg begyndte måske som de færreste IKKE på yogaen fordi jeg havde problemer med stress, angst eller andet. Men fordi jeg var og stadig er, draget mod det der er større end OS. Og det hjælper yogaen, og alt det bag yogaen med at finde svar på.

Jeg blev i 1998 uddannet hos Les Mills Yoga-fitness instruktør som det hed. Det var deres allerførste uddannelse i DK ☺ Og jeg underviste så i STUDIE 1 fitness i adskillige år.

Jeg har siden 1998 haft min egen yogapraksis, men begyndte så for 5 år siden med mine yoga hold nede i remisen hver tirsdag. Og det er fantastisk at have været i yogaverdenen så længe, fordi jeg kan virkelig se hvordan yogaen vokser. I starten nede i remisen var vi 10-11 stykker, men inden længe måtte vi rykke i den store sal dernede, fordi vi blev efterhånden mellem 30-40 hver tirsdag.

NY KURS! Udviklede jeg for snart 6 år siden. Jeg udviklede det på opfordring (kan man sige), da en del unge travle mødre hele tiden spurgte, om de ikke måtte få at vide, hvad og hvor meget jeg spiste☺ Og siden har NY KURS været under udvikling og det bliver det ved med, da det ikke er et vægttabs-koncept, men en måde at leve på som understøtter, hjælper og healer alle kroppens processer. For snart 2 år siden begyndte jeg så på ASHTANGA yoga uddannelsen i Århus fordi jeg ville have MERE, og jeg ville have certifikat på at kunne undervise. Og grundet mit eget ulykkelige tab af mand og barn, ville jeg ikke spilde et sekund af mit liv. Jeg ville for alvor lære at lære videre. Senere tog jeg uddannelsen i YIN YOGA også, da det er den absolutte modsætning til den styrkeprægede ASHTANGA.

I foråret 2016 har jeg fået bygget min egen YOGA shala, som hedder NY YOGA shalaen på min hjemmeadresse Langgade 15 i Randers NV. Og den indeholder alle de ting som jeg mener yoga også skal indeholde. RO, NATUR, VAND og RUM. Jeg har yoga hold (drop in) hele ugen, og alle kan finde et hold der passer til dem, både som mand og som kvinde.

 

Se mere: Facebook Ny Yoga - Lise Pilgaard

Copyright @ All Rights Reserved