Event 2.3

Facebook

Gruppe

Instagram

Facebook

Side

Event 2.3

Kl. 10:45-12:00 Lørdag den 15. september

Månesalen

 

Yin yoga møder yang yoga

Vi har alle brug for balance og harmoni i vores hverdag og i vores liv for at trives bedst muligt. Den balance finder vi ved at have både yin og yang aktiviteter og elementer flettet ind i det daglige program. Vi kan udnytte de energier, vi kan hente i hhv. yin yoga og yang yoga. Har du en dag, hvor energiniveauet er lavt, kan det være dejligt at krybe ned på yogamåtten og starte med at lukke øjnene i nogle skønne, stille yin-stillinger. Derfra kan lysten og energien til at fortsætte med de mere kraftfulde og dynamiske yang-stillinger udvikle sig. Andre dage har tempoet på arbejde måske været højt, og du er så meget ”oppe i hovedet”, at et yang-flow er nødvendigt for at få kontakt til kroppen som første skridt på vejen. Når musklerne og pulsen har kunnet mærkes, er det til gengæld fantastisk at slutte dagens yogapraksis med beroligende, lange, meditative yin-stræk, hvor det dybe åndedræt og yogastillingen smelter sammen, og hvor nervesystemet beroliges og jordforbindelsen genetableres.

I denne event skal vi sammen udforske og nyde stilheden i bevægelsen og flowet i stilheden…

 

Om Lene Larsen

Lene er indehaver af Aalborg Yogastudio, som du finder i et hyggeligt lokale i hjertet af Aalborg. Her er alle velkomne, og der undervises på små hold, så der er fokus på, at du får den nødvendige opmærksomhed fra instruktøren og den bedste yogaoplevelse ud af din tid på yogamåtten. Aalborg Yogastudio byder på undervisning i flere forskellige stilarter inden for yoga, og der er et bredt udvalg af lækkert og nyttigt yogaudstyr til rådighed. Ud over de løbende hold, hvor man melder sig til fra gang til gang, arrangerer Aalborg Yogastudio bl.a. workshops, weekendture og yogaferier. Lene er født i 1968 og har mere end 1.000 timers uddannelse med i bagagen inden for bl.a. hatha yoga, yin yoga, hormonyoga, aerial flow yoga, børneyoga og meditation. Lenes undervisning foregår i et roligt tempo, hvor du har tid til at udforske dig selv og mærke krop og sind i de enkelte stillinger.

Læs mere:

www.aalborgyogastudio.dk

Copyright @ All Rights Reserved