Event 3.1

Facebook

Gruppe

Instagram

Facebook

Side

Event 3.1

Kl. 13:15-14:45

Remisen

 

Traditionel tantra yoga

Tantra yoga er meditation i bevægelse. Yoga som lærer hele kroppen at meditere. Du guides med lukkede øjne gennem asanas (yogastillinger) og pranayama (åndedrætsøvelser) ind i en dyb afslappende og meditativ tilstand.

I modsætning til mange andre yogaformer, hvor der lægges vægt på hvilke muskler der arbejder, og hvor det strækker, fokuserer traditionel tantra yoga, på den del af kroppen der slapper af.

Jo mere du slapper af, jo mere tillader du hele dit system at balancere sig – og jo mere stærk og smidig bliver du også. 

Når du slapper af og giver slip på idéen om at skulle præstere, kan du begynde at udtrykke dig fra dit autentiske ubegrænsede jeg – både i din yogapraksis og i din hverdag. Der findes ikke nogen kvantitative mål i tantra yoga. Kun kvalitet betyder noget. Du fornemmer dig vej ind i asanas og skal aldrig tvinge din krop til noget den ikke er klar til. Så længe du bare slapper af og følger din intuitive kropsfornemmelse, gør du det helt rigtigt. Det er en unik praksis, der er tilgængelig for alle uanset niveau af yoga-erfaring. Mange associerer ordet tantra med seksualitet, men tantra yoga er meget mere end det, og Mette Majs yoga-undervisning handler ikke om seksualitet.

 

Om Mette Maj:

Mette Maj Krag er traditionel tantra yogalærer. Hun er initieret i kaula-tantra af den tantriske mester Bhagavan Shanmukha Ananda Natha i Shri Kali Ashram, Indien, og hun har indgående kendskab til tantra filosofi, videnskab og kultur.

Mette Maj fordeler sin tid mellem at undervise aspirerende yogalærere i Shri Kali Ashram, hvortil hun også arrangerer årlige retreats, og at undervise samt afholde workshops og retreats i Danmark.

 

Se mere:

shrikali.dk

Facebook: Shri Kali Danmark

 

 

Copyright @ All Rights Reserved