Event 6.2

Facebook

Gruppe

Instagram

Facebook

Side

Event 6.2

Kl. 10:45-12:15 Søndag den 16. september

Glassalen

 

Meditation – fem hovedveje til praksis

Vi vil arbejde med fem veje ind i meditation: Kroppen, åndedrættet, bevidstheden, hjertet og det kreative.

Udgangspunktet er den model for meditation, der hedder femkanten, og som er opfundet på Vækstcenteret af Jes Bertelsen. Erfaringerne viser tydeligt, at når man lærer at inkoporere samtlige af disse veje – krop, åndedræt, bevidsthed, hjertet, det kreative – så har ens meditation et langt bedre fundament. Simon har haft disse såkaldt femkants-grupper hver anden uge gennem 3 år i både Vejle, Nørre Snede og Ikast. Hvis der er interesse, vil det efterfølgende være muligt, at oprette en femkants-gruppe i Randers Området.

 

Om Simon Vittus Jasper Hansen

er grunduddannet på en 200 timers hatha-uddannelse hos den amerikansk-israelske yogalærer, Shy Sayer, i Thailand.

Og 300 timers-videreuddannet hos samme på en overbyggende yoga-uddannelse i Danmark. Derudover er han cand.mag. i filosofi og kommunikation fra Roskilde Universitet – med speciale i teori og forskning i meditation og mindfulness. Og endvidere uddannet psykoterapeut (4-årig tværministerielt godkendt uddannelse fra ID Academy). Simon har tidligere været ansat på Københavns Universitet, Institut for Statskundskab, hvor han i en 3-årig periode fungerede som ekstern kommunikations-underviser.

Simon lever udelukkende af at undervise i yoga og meditation (endvidere privat-konsultationer med mindfulness, meditation og terapi). Da det også er, hvad han brænder for på et personligt plan. Han har omkring 10 års daglig meditations-praksis bag sig.

En daglig praksis, der fylder flere timer. Desuden er han i egne retreats i 2-3 måneder om året.

Simon er bosiddende ved Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor han regelmæssigt modtager, også i forhold til internationale standarder, højkvalitets-undervisning og supervision i selvudvikling og meditation. Også uddannet mindfulness-instruktør fra Århus Universitet i det internationale og velafprøvede mindfulness-system MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction).

Se mere på http://simonvjhansen.dk/

Copyright @ All Rights Reserved