Event 7.4

Facebook

Gruppe

Instagram

Facebook

Side

Event 7.4

Kl. 13:15-14:30 Søndag den 16. september 2018

Solsalen

 

Yin Ergo Yoga

Yoga med Anemone er en ultimativ yoga oplevelse, hvor du får mulighed for at søge helt ind i dig selv gennem yin stillinger, som holdes i 3-4 min og dynamiske bevægelser med åndedrættet.

Anemone er uddannet ergoterapeut og yin yogalærer med speciale i smertevidenskab og har udviklet en yogastil specielt designet til at mindske stivhed, ømheder og smerter i kroppen. Det anbefales særligt til personer med længerevarende smerter, slidgigt og elitesportsudøvere. Men alle slags mennesker vil mærke fordelene ved stillingerne, som er tilrettelagt så alle kan være med. Yin Ergo Yoga er særlig kendt for at give indre ro og balance, bedre teknik i din træning, bevægelsesfrihed, mindske stivhed og smerter. Stilen integrerer den nyeste viden inden for smertevidenskab og fascia studier med Asian Yin Yoga, Hatha Yoga og Qi gong.

 

Om Maria Anemone Kongstad

Anemone er 28 år gammel, uddannet ergoterapeut med speciale i smertevidenskab. Hun fandt yogaen for 10 år siden i sin egen søgen efter at blive fri af kroniske smerter. Anemone er efter et smerte rehabiliteringsforløb kombineret med plantebaseret kost og yin yoga helt i smertefri. Hun har undervist i yoga i over 4 år og har gennem sin egen proces udviklet Yin Ergo Yoga, som er en yin yoga stil mod længerevarende smerter, ømhed og stivhed i kroppen.

Anemone har base på Lolland, hvor har klienter i Smerterehabilitering, plantebaseret kostvejledning og ugentlige Yin Ergo Hold. Og hun afholder workshops flere steder i landet hvor hun hjælper mennesker med at blive smertefri og opnå et sundt liv i balance.

Læs mere om Anemone, Smerterehabilitering, Kostvejledning og Yin Ergo Yoga her:

Facebook: Anemoneyoga

www.anemoneyoga.dk

Copyright @ All Rights Reserved