Workshops med Simon Krohn 2018

Facebook

Gruppe

Instagram

Facebook

Side

 

Workshops med Simon Krohn

 

Vi er naturligvis både stolte og glade for at Simon Krohn endnu en gang har fundet plads til at komme til Randers i sin travle kalender.

 

Denne gang udbyder vi endnu en gang en workshop for yogaundervisere, men giver også alle andre en mulighed for at blive inspireret af en af Skandinaviens mest efterspurgte yogaundervisere.

 

Læs mere om det spændende indhold og skynd dig at booke plads.

 

 

Workshop for yogaundervisere med Simon Krohn

Fredag den 1. juni kl. 17-20 i Remisen - UDSOLGT

 

Yogaundervisning – med filosofien bag roret


Alle yogaundervisere vil gerne undervise god og effektfuld yoga, og de fleste yogalærere nok – hånden på hjertet – bekymret for, om de er gode nok.

Hver måned opstår der nye yogasystemer, og der er hele tiden noget nyt, som vi kan tro, at vi behøver for, for at kunne være gode nok. Men måske ligger nøglen til at undervise god yoga ikke nødvendigvis i at være med på alt det nye, men snarere i at kunne give deltagerne et frirum fra alle projekterne, hvor de kan føle sig velkomne og gode nok, præcis som de er. 


Simon Krohn er en af landets mest efterspurgte yogalærere, og han er kendt for at undervise meget simpel yoga. Vi har derfor bedt ham om at dele sin tilgang til at undervise yoga og sine ”greatest hits” inden for undervisningsteknik.

Han vil forklare, hvordan han lader yogafilosofien guide ham i de mange valg, der skal træffes i løbet af en yogaklasse. Workshoppen vil således veksle mellem teori og praksis, hvor Simon skiftevis forklarer sine intentioner og viser, hvordan han lader disse tanker komme til udtryk i sin undervisning. 


Der vil ikke være undervisningsøvelser. Du vil altså ikke blive bedt om at undervise foran de andre deltagere. Ideen er, at du blot skal modtage og lade dig inspirere – uden nogen form for pres.

Workshoppen er for yogalærere og folk, som leger med tanken om at undervise i yoga.

Sværhedsgraden af yogastillinger bliver ikke specielt højt, så hvis du kan lave simple solhilsner uden problemer, kan du sagtens deltage.

 

Pris kr. 350,-

 

Tilmelding via Place2Book: UDSOLGT

Deltagerantallet er begrænset til 50 stk

 

 

Workshop for alle med Simon Krohn

Lørdag den 2. juni kl. 10-16 i Remisen

Det vil være en kort frokostpause - medbring evt. din egen madpakke, da der ikke vil være mulighed for at købe mad.

 

Yoga – med filosofien bag roret

De fleste, der dyrker yoga, har en klar fornemmelse af, at yoga kan røre os dybt og have eksistentiel betydning for os. Det er dog mindre klart for de fleste, hvad det er, yogaens teknikker er designet til at gøre?

Svaret ligger gemt i den indiske yogafilosofi, og vi har inviteret Simon Krohn til at komme og dele sin viden med os.

Han har lovet os to underholdende workshops, som kaster lys på vigtige dele af yogafilosofien.

Workshoppen består af 2 dele der hver varer tre timer og vil bestå af halvanden times filosofi og refleksionsøvelser, og halvanden times yogapraksis, hvor vi skal forsøge at lade filosofien guide os i yogaøvelserne.

 

Del 1: ”Tag en pause fra rollespillet”


Ifølge yogafilosofien udspringer størstedelen af vores lidelse af, at vi identificerer os med vores roller. Det giver os en følelse af, at rollerne har eksistentiel betydning, og så bliver det alt for vigtigt, hvorvidt vi har succes med dem. Vi skal se, hvordan yogaen inviterer os til at tage en pause fra rollespillet, og hvordan dette kan have transformerende effekt på vores liv.

 

Del 2: ”Frihed fra tilknytning og aversion”


Når vi spiller vores roller, adopterer vi nogle lange facitlister for, hvordan vi bør opføre os, hvordan vi skal se ud, hvordan vi skal have det, tænke og føle. Disse facitlister skaber tilknytning til alt det, som passer til rollerne og aversion mod alt det, som truer dem. Et essentielt element i traditionel yoga er at øve sig i at frigøre sig fra både tilknytning og aversion og finde frihed i en tilstand, hvor vi kan observere dem uden at handle på dem. 


 

Pris kr. 650,-

Tilmelding via Place2Book: HER

Deltagerantallet er begrænset til 50 stk

 

 

 

Om Simon Krohn

 

Simon Krohn er uddannet yogalærer og har undervist i yoga og meditation i mere end 15 år. Han blev som den første i landet certificeret på det højeste niveau inden for Yoga Alliance, og han er en af Skandinaviens mest efterspurgte yogalærere.Simon er cand.mag. i filosofi med fokus på indisk filosofi og studerede blandt andet et år på Banaras Hindu University i Indien. Simon er forfatter til bogen ”Nærmere noget”, som handler om filosofien bag yoga”. Han er meget optaget af, hvordan yogafilosofi kan bruges i praksis – både til at guide vores praksis på yogamåtten og til at udvide vores forståelse af yoga, så yogaen kan inspirere vores måde at leve livet.

 

 

 

Ansvar

 

Billetkøb

Alle billetkøb er bindende og refunderes ikke. YogaRanders kan ikke stå inde for, garantere eller stilles til ansvar for, om undervisningen måtte opfylde deltagerens forventninger og behov. Ved aflysning får deltagerne naturligvis pengene retur. 

 

Deltagelse

Ved at deltage i arrangementet accepterer du, at deltagelse er på eget ansvar. Arrangørerne fraskriver sig ethvert ansvar både hvad angår personskade og bortkomne emner.Skulle du erhverve dig en skade, eller miste personlige egendele er det din egen forsikring, der skal dække skade eller tab.Hverken YogaRanders eller Remisen eller underviserne kan holdes ansvarlige. 

 

Privatliv- og sikkerhedspolitik

YogaRanders videregiver ikke personfølsomme oplysninger eller informationer om din person, personlige forhold, bookinger eller betalingsoplysninger.Kun autoriserede medlemmer af foreningen (som har accepteret at holde informationen sikker og fortrolig) har adgang til informationen. 

 

Fotografering

Vi gør også opmærksom på, at der under eventen vil blive taget foto, som arrangøren har de fulde rettigheder til.De vil blive offentliggjort på diverse sociale medier, hjemmesider og i forbindelse med presseomtale.

 

 

Copyright @ All Rights Reserved